Payroll konsulent for internationale klienter

Location

Denmark


Vi søger netop nu en engageret Junior Payroll & HR Manager, der har interesse of flair indenfor løn og som altid har højt fokus på at levere et godt stykke arbejde.

Stillingen er en del af Payroll & HR Services teamet som leverer lønadministration og HR-ydelser. Dette er primært med fokus på internationale klienter, ofte i samarbejde med kollegaer fra de andre service-teams i Intertrust Danmark. Til den rette person tilbyder vi en varieret rolle indenfor Payroll og HR, hvor du har muligheden for at udvikle dig fagligt og udvide dit netværk. Stillingen er perfekt for dig, der leder efter en ny udfordring og søger en varieret arbejdsdag med et internationalt islæt.

For at få succes med stillingen kræver det en høj interesse for lønadministration, at du tager ansvar for dine arbejdsopgaver og arbejder godt sammen med dit team. Hvis du dertil også har en interesse indenfor personlig udvikling og klientarbejde, så tror vi, at du er perfekt til stillingen.

Arbejdsopgaver

  • Administration af forskellige Payrolls, herunder bearbejdning af løndata, håndtering af lønsedler, assistance med betaling af lønninger, forskellige former for rapporteringer samt afstemninger på vegne af klienten
  • Assistere klienter med andre HR-relaterede behov såsom pension, sygdomsadministration og refusion

Om dig

  • Det vil være en fordel hvis du har erfaring med international kundeadministration og service
  • Du har forståelse for de danske arbejdsmarkedsregler og praksisser, der er relevante for løn
  • Du har flair for Excel og hvis du tilmed har kenskab til Epos er dette en fordel
  • Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tal

Som person beskrives du som selvstændig og fleksibel, og du har fokus på klientpleje. Med din praktiske og løsningsorienteret tilgang skaber du resultater og løser kundernes behov. Herudover kan du kommunikere med præcision og finder glæde ved samarbejde, såvel internt med kolleger som med eksterne kunder og forretningspartnere.

Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø i højt tempo med fokus på faglighed
  • En varieret hverdag, gode kollegaer og fokus på din personlighed
  • Et professionelt arbejdsmiljø med mulighed for at lære og sparre med dygtige kollegaer og mange sociale aktiviteter
  • Gode faciliteter såsom frokostordning og parkering, trænings- og badefaciliteter mv.

For spørgsmål bedes du kontakte Michelle Gernandt på +4670 158 30 99 eller via e-mail på michelle.gernandt@intertrustgroup.com. Der er løbende samtaler så send din ansøgning så hurtigt som muligt - dog senest den 14. marts 2021.

Apply for this role

Vacancy search

Related stories