Jurist med speciale inden for selskabsret søges til Intertrust Group

Location

Denmark


Danmarks førende Corporate Service provider, Intertrust Group Denmark søger en Legal Associate til vores kontor i København, der udgør et af de større kontorer i Intertrust Group Nordic. Det københavnske kontor servicerer kunder fra hele verden, der har forretningsaktiviteter i Danmark, og opgaverne kan spænde fra alt omkring selskabsret over regnskab, skat og moms.

Der er 4 afdelinger på kontoret i København; Legal, Finance, Fonde og Payroll. Den åbne position er hos Legal Teamet men der vil også være mulighed og behov for at assistere på tværs i organisationen, særligt hos Fonds Teamet, som servicerer de største danske fonde inden for alternative investeringer (ejendomme, solenergi, vindenergi og infrastruktur mv.).

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • At løse juridiske og administrative problemstillinger – intet for stort og intet for småt.
  • At forstå kundens forretningsmæssige aktiviteter for at afdække og kunne opfylde kundens behov 360 grader rundt på tværs af selskabsret, regnskab samt skat og moms.
  • At sikre koordinering mellem relevante stakeholders, herunder selskabets lokale ledelse, moderselskaber og datterselskaber, banker, revisorer, skatterådgivere, Erhvervsstyrelsen, SKAT og ikke mindst Intertrust Group’s nyligt oprettede Center of Excellence i Indien.

Vi forventer af dig:

  • At du er Cand.jur eller Cand.merc.(jur.) eller har en tilsvarende uddannelse.
  • At du har erfaring med selskabsret (evt. kendskab for skat er et plus men ikke et must).
  • At du er serviceminded og forstår at sætte kunden i fokus.
  • At du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
  • At du kan arbejde selvstændigt med egne opgaver, men også er en teamplayer.
  • At du er indstillet på at service kunderne fra A-Z selv, dog suppleret med relevant sparring fra kolleger og ledere.
  • At du har en høj integritet og kan tilbyde sparring og videndeling til yngre kolleger.
  • At du allerede har og/eller ønsker at opnå et endnu højere fagligt niveau.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for egen internationale kundeportefølje og frihed under ansvar.
  • Et kontor og en kundebase i rivende udvikling, herunder inden for teknologi.
  • En flad organisation med en god omgangstone og plads til humor.
  • Mulighed for at dyrke specialer og/eller opstarte og drive kundevendte projekter.
  • En organisation med internationale kunder og samarbejdspartnere dog med fokus på de relevante danske problemstillinger men set i et internationalt perspektiv.
  • Tværfagligt arbejde, hvor ekspertise opnås inden for alle områderne nævnt ovenfor og nogle gode og samarbejdsvillige kolleger på tværs af organisationen.
  • Mulighed for udvikling af salgskompetencer, hvis ønsket.
  • En attraktiv lønpakke og en god forståelse for at der skal være en balance mellem arbejdsliv og privatliv.

For spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, kontakt venligst Michelle Gernandt, Junior HR Business Partner på +46 7015 830 99 eller via mail på michelle.gernandt@intertrustgroup.com. For spørgsmål til selve stillingens indhold, kontakt venligst Kim Svendsen på +45 3167 2911 eller via mail på kim.svendsen@intertrustgroup.com. Ansøgningsfristen er 30. maj 2021, men der rekrutteres løbende.

Apply for this role

Vacancy search

Related stories