Depositary Officer – Intertrust søger en ny kollega med interesse for jura, økonomi og alternative investeringsfonde

Location

Denmark


Sted: København

Afdeling: Depositary Services

Ledigtype: Heltid

Er du analytisk og struktureret med øje for detaljen men samtidig effektiv og kan selvstændigt drive arbejde fremad? Sætter du pris på en dynamisk arbejdsplads og at være en del af et team, der er top professionelle og samtidig har det sjovt? Er du en ”do’er”, der ikke er bange for at prøve nyt? Så er dette et job for dig!

Til vores voksende forretningsområde Depositary Services søger vi en kollega til at udvide vores team. Intertrust er depositar for alternative investeringsfonde. Vores arbejde finder sit udgangspunkt i EU's direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde, og du bliver en del af et team, der løfter depositarens lovpligtige opgaver, som har til hensigt bl.a. at sikre en høj grad af investorbeskyttelse.

Depositarens opgaver spænder bredt og omfatter bl.a.:

  • Monitorering og analyse af fondenes pengestrømme
  • Gennemgang og verifikation af værdiansættelse af fondenes aktiver og NAV-beregninger
  • Verifikationer vedrørende investorer, investeringer og aktiver
  • Gennemgang af fondsdokumentation, aftaler og lovgivning alt med henblik på at sikre, at fondene og forvalternes overholder disse

For at lykkes i rollen finder du det spændende at tage ansvar for egne arbejdsopgaver, og du trives med opgaver, som udfordrer både dine sproglige- og talmæssige evner. Rollen indbefatter en vis del direkte klientkontakt, så det er vigtigt, at du er drevet af at servicere altid med fokus på høj kvalitet. Hvis du også finder det spændende at arbejde i et internationalt miljø, tror vi, at Intertrust Group vil være noget for dig.

Omkring dig

Som person er du dynamisk, nysgerrig, og kommunikativ. Du kan arbejde systematisk og selvstændigt, men du indgår også som en naturlig del af teamet, og du værdsætter teamets succes lige så meget som din egen. Derudover har/er du;

  • Flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Super bruger i Excel og Word
  • Det er en fordel, hvis du har arbejdserfaring fra den finansielle verden, en professionel servicevirksomhed, forsikringsselskab eller konsulenthus fra en stilling, hvor du har opnået en god forståelse for aftaler og tal i forbindelse med den praktiske løsning af arbejdsopgaver

Om Intertrust Group

Vi leverer ydelser indenfor corporate services, fonde, kapitalmarkedet og private wealth for klienter lokalt såvel som globalt. Intertrust Group arbejder sammen med advokatvirksomheder, revisionshuse og konsulenthuse, multinationale selskaber, finansielle institutioner, fondsforvaltere, high net worth personer og family offices. I dag er vi ca. 4.500 specialister fordelt på mere end 30 lande inklusiv nogle af verdens finansielle centre såsom London, Hong Kong, Frankfurt og New York.

Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø i højt tempo med fokus på din professionelle og personlige udvikling
  • Et team der arbejder tæt sammen og et kontor med mange sociale aktiviteter
  • Lyse kontorer i Nordhavn tæt på Orientkaj metrostation og Nordhavn s-togstation
  • Konkurrencemæssig løn og medarbejderfordele

For spørgsmål vedrørende rekrutteringen eller stillingen kan du kontakte Anette Schönemann-Paul, Business Unit Manager, på tlf. +45 5339 4055 eller e-mail Anette.SchonemannPaul@intertrustgroup.com. Vi vil afholde samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt eller senest den 18. februar 2022.

#LI-MG1

Apply for this role

Vacancy search

Related stories